Ekskursion til Holstebro

Åbenbaring

Efter nogle dages refleksion over vores tur til Holstebro 20.03.2014 har jeg fået en noget større indsigt i kunst. Blandet med vores nuværende undervisning i dansk og historie om renæssancen og oplysning har jeg endelig indset, hvor stor en rolle kunsten spiller i selve verdenshistorie. Jeg har altid set kunst som kulturelsk underholdning på linje med film i biografen eller lign. (hvilket det stadig er), men kunst har jo sin helt egen betydning. Efter vores indsigt i kunsthistoriens forskellige perioder kan jeg nu se, hvordan tidens tankegange, samfundsudvikling, klasseopdelinger, problemstillinger, normer, individuelle syn osv. afspejler sig i kunsten på linje med litterære tekster fra samme tidsperioder.
Det har jo egentlig ligget lige til højrebenet hele året, men det er beklageligvis først nu, at den røde tråd er tydelig for mig. Det, at man fx i kubismen brød de førhen sete perspektiver i form af rum og lineære perspektiver og satte dem sammen på en ny og andeledes måde, hører jo sammen med verdenssituationen i denne tilhørende periode, hvor man prøvede og samle sig efter den forfærdelig krig, som lige var blevet afsluttet. Man prøvede at finde en nye idealer, da det idylliske liv fra romantikken ikke gav meget mening i ruinerne. Man skulle altså søge inspiration og styrke i andre ting. Dette giver sig selvfølgelig til udtryk i kunsten, hvor ''brikkerne'' i form af geometriske former bliver samlet på anderledesvis. - vi har førhen på året læst anmeldelser fra kubismen fremtræden, hvor anmelderne ydmyger og udstiller kunstnerne, som senere hen fik popularitet blandt folket. Her er det jo klart, at når man går fra et idylisk og romantisk verdensbillede til et realistisk, nytænkende og samfundsindsinspireret billede, er reaktionen kraftig ligesom følelserne, som skulle bearbejdes på denne tid.

At se kunsten på denne måde gør det kun mere interessant! At man kan læse en historie på lærred uden ord eller bogstaver kræver træning, men når man har fået redskaberne til at se - virkelig se - billederne, så går det hele på en eller anden måde op i en højere enhed (ikke for at være alt for filosofisk). Men det at kunsten heller ikke er et matematisk stykke med ét facit, men kan tolkes og anskues på mange forskellige er også fascinerende. Det opdagede jeg i Holstebro med Jesper Christiansens billeder. Jeg er normalt et meget matematiskmenneske, som kan lide ét resultat uden undtagelser, men at sidde og analysere et af Jesper Christiansens værker, var som at gennemskue en svær Sudoku. Jeg blev helt fanget af at lede efter ''spor'' og skjulte elementer i hans billede; Statue Painting 1995. Akryl på lærred, 180x180 cm.  Jeg fik præcis den følelse, som man siger om beskuelse af hans malerier - man finder ikke vejen, man mister orienteringen.

 På det overstående billede, som er med i en hel serie af malerier fra 90'erne, kan man i den grad miste orienteringen! Efter 20-25 min kan man stadig finde ny ting og tanker i hans værk.
Det kvadratiske maleri forestiller en slags by, som man kan se på de højhuse som er i ''baggrunden''. Maleriet har som sådan ikke rum med forgrund, mellemgrund og baggrund, men er i stedet bygget op om mange lag. Disse lag er meget ofte brugt i Jesper Christiansens værker, hvor de inderste lag dukker op i mellem de andre visse steder. På billedet står der med 6 store blokbogstaver STATUE, som også er en del titlen og har en betydningsfuld rolle i billedets tema. Hele Jesper Christiansens billedserie omhandler ord på lærred, som alle omhandler samme problematik eller emne. På dette billede er temaet lyd. Dette ses på de ord, som ses i de fire diagonaler, som med samme forsvindningspunkt danner er drejet trekant - en slags megafon. Ordene omhandler som sagt emnet lyd, og nedenstående ses nogen af ordene samt uddybelser:

Accent
Ambulance
Van Gogh - Skar sit øre af
Farinelli - Var en berømt sanger med meget lys stemme
Revolver
Walkie Talkie

Ordene - lydordene - er alle skrevet på en måde, så de kan forståes på forskellige sprog.
Det er meget imponerende, hvordan Jesper C har formået at holde styr på de mange lag. For hvert lag har på en måde sit egen grundflade fx de mørkere firkantede brikker som ligger systematisk og vinklet i forhold til grundfladen. De geometriske figurer har både funktion i det øvre lag, hvor de er løbebaner for ordene, men de har også funktion i det nederste lag, hvor de skaber tage over byens højhuse. Aller øverst på billedet er der skabt ro i form af et statisk gitter i vertikale og horisontale linjer, som med sin stabilitet får resten af billedet til at virke kompliceret, uendeligt, uoverskueligt og dybt - noget som vi måske kan nikke genkendende til i vores tid, hvor livet udadtil kan virke simpel i systemer og normer, men i virkeligheden på dybdepsykologisk plan er mere kompliceret end som så. Vores samfund er ikke længere et fysisk arbejdende samfund, men et samfund, hvor størstedelen foregår i hovedet fuldt med tempo, krav, udfordringer og tonsvise valg. Disse associationer får jeg, når jeg er beskuere, da der i billledet foregår så meget i de mange lag og alligevel så lidt.